SURROUND SOUND
Hvad er surround sound? Surround sound er en lydgengivelsesteknik, der ofte får lytteren til at føle, at vedkommende er der selv. Det bruges ofte i film og i biografer. Den typiske surround sound har 5 kanaler. Dette kaldes for 5.0 kanals surround sound. Ofte bruges der også en subwoofer sammen med de 5 kanaler. Dette kaldes 5.1 kanals surround.
Opsætning af surround sound: For at opleve en film med surround sound, skal man bruge 6 højtalere. 2 placeres på hver sin side af TV’et. En højtaler lige under eller over TV skærmen – herfra høres især dialogen fra filmen. To placeres lidt bag lyttepositionen i hver sin side, og endelig kommer bassen fra subwooferen, som kan placeres hvor som helst.
Dolby Surround, Dolby Digital, DTS Engang fandtes der kun to formater, nemlig MONO og STEREO. Sådan er det ikke længere. De to formater eksistere stadig - men der er kommet nye til. Først var der Dolby Surround. Kort fortalt er denne lydtype 6 kanal's lyd forklædt som stereo. Rent fysisk skal der være op til 6 højtalere, men lyden er kun på 2 kanaler. Din forstærker sørger så for at de 2 kanaler bliver til lyd på 6 højtalere. Denne type surround bruges på blandt andet på TV. Dolby Digital og DTS er begge 6 lydspor til 6 højtalere. Samme type, som bruges i biografen. 6 lydspor ”fylder” logisk nok mere end 2 - derfor var det først, da man fik DVD'en, at det blev muligt med ægte biograflyd i dagligstuen. Førhen var der ikke ”plads” nok til så mange lydspor på et VHS-bånd. I lydsprog betegnes denne type for surround med 5.1. Det betyder 5 lyttekanaler + 1 baskanal. De seneste år er der kommet endnu flere kanaler til - helt op til 6.1 og 7.1. Men det er stadig de færreste film, der udgives med så mange lydspor. Der er bred enighed om, at DTS generelt lyder klarere og mere detaljeret end Dolby Digital. Så hvis DVD-filmen er udstyret med et DTS lydspor, bør du normalt vælge dette for at få den bedste lyd.
Valg af højttalere: For at få mest mulig ud af sin surround sound, skal man bruge 6 højtalere. Som udgangspunkt bør du, hvad enten du er til den store trailerpark eller den lille elegante løsning, vælge højtalere fra den samme producent. Det er aldrig godt at kombinere højtalere fra forskellige producenter, da der er stor forskel på hvordan højtalerne bliver produceret. De vil lyde forskelligt. I værste fald vil du dermed kunne høre forskel undervejs i filmen - hvilket kan være et irritationsmoment. Du bør også afprøve højtalerne hjemme i stuen, inden du beslutter dig for at købe. Ét er nemlig, hvordan højtalerne tager sig ud og lyder i butikken - noget andet er hvordan de tager sig ud og lyder i dagligstuen. Husk: det er dig, der skal se og høre på det til dagligt - ikke sælgeren.
Hovedtelefoner med sourround sound: Det er også muligt at få hovedtelefoner med surround sound. På den måde kan man tage den gode lyd med sig. Hovedtelefonerne har typisk placeret 3 små højttalere/membraner i hver side af hovedtelefonen. På denne måde har man en fronthøjttaler, en centerhøjttaler samt en baghøjttaler, svarende nogenlunde til 5.1-surround (dog består 5.1-surround normalt af 2 baghøjttalere, 2 fronthøjttalere, 1 center højttaler samt 1 subwoofer). Hovedtelefonerne er med kabel, som munder ud i 3 seperate stereo-jackstik, som kan tilsluttes direkte til analoge "front", "center/subwoofer" og "rear" udgange. |