PLASMASKÆRM
Hvad er en plasmaskærm? En plasmaskærm er en skærm, der i hver pixel består af 3 små lysrør; et rødt, et grønt og et blåt. Den har fået sit navn fra lysrørets virkemåde, kort fortalt ioniserer den strømførende gas (Xenon og Neon) i et lysrør, som kaldes plasma. Plasmaskærme defineres som fladskærme, men adskiller fra Lcd, som er den anden type af fladskærm, der findes.
Plasmaskærmens historie: Plasma-tv'et kom på markedet i 1999, men teknologien har været kendt siden 1964. De første plasmaskærme var ikke andet end små punkter med lys som blev startet som laboratorium-eksperimenter. Teknologien blev siden udviklet og forbedret, og i slutningen af 1960'erne var den avanceret nok til at konstruere geometriske former. I dag har teknologiske fremskridt indenfor lyshastigheds-digital databehandling, materialer og avancerede produktionsmetoder muliggjort lysstyrke og kontrast i plasmaskærme.
Fordele ved plasmaskærme: Plasmaskærme kan fremstilles i meget store størrelser. Rekorden er over 250 cm (100") målt på den diagonale led. De er meget lysstærke og gode til at vise sort og dermed høj kontrastforhold. Endelig bruger de relativt mindre strøm end tilsvarende Lcd type.
Ulemper ved plasmaskærme: Plasmacellerne er mekanisk følsomme, hvilket bevirker, at tv'et skal transporteres opretstående. Billedet kan risikere at brænde sig fast på grund af fosforbelægningen.
Skærmens styrke: Nogle skærme er meget trykfølsomme og kan ødelægges, hvis de rammes af f.eks. en bold. Hvis der er risiko for at skærmen kan blive ramt af noget, bør du undersøge, om det er muligt at beskytte skærmen, f.eks. ved at sætte glas foran. En eventuel beskyttelsesfront skal enten slutte helt tæt, eller kunne fjernes for det tilfælde, at der kommer støv, røg eller små insekter ind mellem lagene.
Billedkvalitet: Billedkvaliteten afhænger af en række tekniske faktorer som fx responstid, lysstyrke og kontrast. Også betragtningsvinklen kan have afgørende betydning. Begge dele må du tjekke i butikken, før du køber apparatet. Du bør tjekke billedkvaliteten både på almindelige film, film med hurtige bevægelser og på stillbilleder. Tjek om farverne er korrekte, og at kontrasterne er i orden, så du kan se detaljer også i mørke områder af billedet. Tjek endvidere om der dannes ”skygger” ved hurtige bevægelser. Det kan f.eks. være billygter, der bliver hængende eller en skygge efter en fodbold. Du bør også tjekke, om der er refleksioner i skærmen. |