User: Adgangskode:
   Keep me logged in.
Registrer  |  Jeg har glemt mit kodeord
AV UdstyrHjemmebiograf

HJEMMEBIOGRAF

 

Hvad er en hjemmebiograf?
I teorien er alt, hvad du behøver for lave en hjemmebiograf, et fjernsyn, nogle højtalere og en behagelig stol. Men hvis du gerne vil komme lidt tættere på den fuldstændige medieoplevelse, som kan opleves i biografer i dag - med en stor skærm, veldefinerede billeder, fantastisk lyd og endda dæmpet belysning, så har du brug for lidt mere udstyr. Følgende produkter vil typisk indgå: En displayskærm af god kvalitet, som foreksempel LCD- eller Plasma-TV, en audio/video kilde som eksempelvis en DVD-afspiller/optagere og et lydsystem, der kan frembringe surround sound (eller lignende) til billederne fra DVD'en.

 

Hjemmebiografens historie:
Ideen med at genskabe biografoplevelsen i hjemmet går helt tilbage til 1930’ernes USA. Filmproducenter og det velhavende Hollywood installerede biograflærreder, så de kunne underholde deres venner med førsteudgivelser af film. I dag skelner man mellem følgende to typer hjemmebiografer:

 

1) Home Theater
Home Theater er en biografoplevelse i stuen, som f.eks. plasmaskærm eller projektor-løsning samt surround-udstyr. I disse løsninger foretrækker de fleste, at produkterne integreres helt eller delvis, så de ikke kommer på tværs af indretningsstilen og atmosfæren i rummet.

 

2) Home Cinema
Home Cinema er et specielt rum, som man sætter af til formålet, og hvor indretning, stemning og oplevelser afspejler den ægte biograf. I disse løsninger er det kun økonomi og fantasi, der skiller grænsen mellem verdens bedste og flotteste biografer, kontra hjemmebiografen.

 

Design:
Når man skal have designet en hjemmebiograf er fremgangsmåden meget lig den, der kendes fra nyt køkken og bad. Mange firmaer er specialister i konstruktion og design af hjemmebiografer og arbejder med både akustik, design og indretning. Projekterne bliver typisk udført i samarbejde med professionelle håndværkere. Det er vigtigt med en tæt personlig kontakt, da smag og indretning skal forenes med lyd og billedoplevelser. Mange er fokuserede på produkter og design, men for at få maksimal udnyttelse af elektronik og højttalere, har rummets dimensioner og materialer en afgørende betydning. Arbejdet med akustik kan betyde meget for hele oplevelsen. Stole og sofaer skal placeres rigtigt. Og der kan desuden være behov for at få lydisoleret hele eller dele af rummet.

 

Indretning af hjemmebiografen:
For at sikre den bedst tænkelig billedoplevelse, er valget af farver i rummet vigtigt. Hjemmebiografen er mere end blot et lokale - det er samlet lyd- og billedoplevelser i din egen stue. Med højkvalitets lyd i 5, 6, 7 eller endnu flere kanaler bliver du suget ind i handlingen på samme måde som i de bedste biografer. Moderne filmlyd er også en stor oplevelse på et godt stereoanlæg, hvis du kun vil have to højttalere i stuen.

 

DVD
Nøglen til en god oplevelse med hjemmebiograf ligger i DVD'en. Med evnen til at gemme store mængder data, frembringe billeder i widescreenformat i en høj kvalitet, der er tæt på biografoplevelsen samt inkludere multikanal-indkodning (stort set alle DVD'er har denne funktion), er DVD'en og dens afspiller byggeklodserne til hvilken som helst hjemmebiograf. Nogle hjemmebiografsystemer har en DVD-afspiller inkluderet. Nogle har ikke. Når først du har én, skal du imidlertid til at vælge resten af det udstyr, som gør det muligt for dig at få mest ud af afspilleren.