FORSTÆRKER

Hvad er en forstærker?
En forstærker er en styring af ladede partikler i forhold til et tilført musiksignal. Disse ladninger bliver overført til en belastning, der kan være et andet apparat eller en højtaler. Ladningerne har i sidste ende deres kilde fra stikkontakten eller evt. batterier. Denne beskrivelse gælder alle apparater, der arbejder med en strømforsyning inklusive de digitale, her går det blot i en fastlagt hurtig takt.

Hvad bruges en forstærker til?
En forstærker kaldes også for en kontrolforstærker, og det er fordi, det er den, som kontrollerer signalet, det vil sige, hvad vi skal høre, og hvor højt vi skal høre det. Mange forstærkere indeholder også en tonekontrol, således at hvis man syntes, der er for lidt bas, så skruer man bare op for bassen.

Komponenter i en forstærker:
Der er forskelle på forskellige kablers behandling af lyd, og også højttalere lyder forskelligt. En forstærker indeholder bl.a. følgende passive komponenter: Volumenpotmeter, modstande, kabler, kondensatorer, transformatorer, netkabel og stik. De samme hørbare lydforskelle, som de fleste har konstateret imellem forskellige kabler er også til stede ved de ovenstående nævnte passive komponenter.

Indgang:
Indgangen på en forstærker vil typisk være lineær, det vil sige, at alle frekvenser (op til et bestemt niveau) forstærkes lige meget. Følsomheden på en sådan indgang skal, ifølge normen, være bedre end 0,5 V og have en indgangsimpedans på 470 Kohm. På billige forstærkere, bruger man ofte for høj forstærkning i dette trin. Det giver følelsen af at kunne spille meget højt, selvom man ikke har skruet ret højt op, men da effektforstærkeren alligevel ikke kan afgive mere effekt, er der kun tale om en snydeeffekt.

Udgang:
Udgangen på en forstærker skal kunne trække et kabel, som typisk har en impedans på 50 ohm til 200 ohm. Det betyder ikke, at kablet belaster forstærkeren som en 200 ohms modstand, men at hvis forstærkerens udgangsimpedans er lig kablets impedans, vil der ikke opstå refleksion. Refleksion er når et signal "rammer" en forkert impedans, så sendes der lidt tilbage. Jo tættere man er på, at impedanserne passer, des mere dæmpes refleksionen.

Volumen:
Når man skal købe en forstærker, er det vigtigt at se nærmere på volumen. Volumen potentiometeret skal være et logaritmisk potentiometer. Der kan eksempelvis bruges 10 Kohm, 4,7 Kohm eller 100 Kohm. Der er stor forskel på billige og dyre anlæg, når det gælder kvaliteten på volumen.

Balanceret eller ubalanceret forstærker:
Der findes både balancerede og ubalancerede forstærkere. I en balanceret forstærker behandles signalet som forskellen mellem to identiske udgangstransistorer, og stel-forbindelsen er helt adskilt fra signalet. I en ubalanceret forstærker behandles signalet som forskellen på en udgangstransistor og stel. Ved at adskille stel og signal helt, opnås lavere støj, og opbygningen giver en større strømstyrke i praksis. Hvorvidt en balanceret forstærker er bedre end en ubalanceret afhænger af mange ting. Samlet set er det forkert at konkludere at en balanceret forstærker konsekvent er bedre end en ubalanceret. Men hvis konstruktionen er udført rigtigt og fra starten udviklet til balanceret opbygning, så har konstruktionen helt klart nogle fordele. En balanceret forstærker spiller oftest bedst, når den drives balanceret. Vælger du en balanceret forstærker, bør du derfor købe en balanceret CD-afspiller.