CD-AFSPILLER
Hvad er en cd? Cd er en forkortelse for compactdisk. Det er et optisk medie til lagring af musik, billeder, video og data. En standard cd er 12 cm i diameter og kan have en varighed på op til 80 minutter for en 700MB disk. Alle cd-typer kan produceres ved hjælp af en cd-brænder, som efterhånden er standardudstyr på en pc. Det har givet anledning til problematikker med hensyn til ophavsretten. For at kompensere for den tilladte kopiering på blandt andet cd'er, er der nu indført et blankmedievederlag for tomme skiver.
Hvad er en cd-afspiller? For at høre lyd fra en lyd-cd behøver man en cd-afspiller - som enten kan være en selvstændig enhed eller tilbehør til en pc. En video-cd (VCD) kan indeholde både lyd og billede i MPEG-1 formatet med en spilletid på 80 minutter. I en lidt forbedret udgave i MPEG-2-formatet kaldes den for superVCD eller SVCD, men længden falder så til typisk 20 minutter.
CD’ens historie: Den første cd blev præsenteret i 1981, og siden kan man roligt sige, at hele verden har taget den tynde skive til sig. Oprindeligt var visionen, at cd-skiven skulle kunne bruges i biler, og derfor skulle den holdes nede i størrelse - ligesom det også var vigtigt, at den kunne rumme meget. Med ABBA’s album ’The Visitors’ blev storproduktionen sat i gang. Af klassisk musik valgte man ’Herbert von Karajan conducting the Alpine Symphony by Richard Strauß’ som første CD. Produktionen skete på Philips fabrik i Langenhagen, lige uden for Hannover i Tyskland. Nu 25 år senere er der solgt over 200 milliarder CD'er. Stabler man de 200 milliarder CD'er oven på hinanden vil stakken kunne nå rundt om jorden 6 gange.
Funktioner: Cd’er bruges typisk til opbevaring af data, f.eks. tekster, programkode, billeder mv., og en sådan data-cd kan typisk rumme fra 650-700MB, der findes dog specielle udgaver på helt op til 900MB eller 100 minutter hvis der indspilles en lyd-cd, dog understøttes denne størrelse ikke af ældre afspillere. Blandt de seneste udviklinger er XVID-, divX- eller MPEG-4-formatet, som har en lige så god kvalitet som MPEG-2, men det er så elastisk, at en normal cd kan rumme f.eks. 60 min. videoklip. Afløseren for cd'en er dvd'en.
Cd-afspillerens historie: De første cd-afspillere var løse afspillere, som via et kabel kunne kobles til det eksisterende stereoanlæg, radio etc. Men i takt med udbredelsen af cd'skiven – i denne forbindelse først og fremmest i form af, at pladeselskaberne relativt hurtigt skiftede lp-pladen ud med cd-skiven – kom der hurtigt musikanlæg på markedet med indbyggede cd-afspillere.
Cd-afspilleren i dag: Den før i tiden så kassettebåndoptager blev i høj grad afløst af ghettoblastere og andre transportable musikafspillere med cd-afspiller i. Kassettebåndet måtte også vige pladsen for cd-skiven i de fleste bilradioer. I dag kan man få avancerede musikanlæg til hjemmene, hvor cd'er kan afspilles – men udviklingen af dvd-skiven har gjort, at cd-afspilleren er overhalet af dvd-afspilleren, der har den fordel, at den kan afspille begge formater; altså både musik på cd-skive og film/tv på dvd-skive. |