User: Adgangskode:
   Keep me logged in.
Registrer  |  Jeg har glemt mit kodeord
AV UdstyrAV Udstyr

AV-UDSTYR

 

Hvad er av-udstyr?
AV udstyr er en bred betegnelse for Audio Visuelt udstyr. Det dækker alt lige fra projektorer til lydanlæg, storskærme, aktive tavler og meget mere. Av-udstyr anvendes mestendels, når der skal kommunikeres til større forsamlinger, eksempelvis ved møder, konferencer og lignende.

 

Hvad bruges av-udstyr til?
Audio-visuelt udstyr bruges typisk til møde-,  undervisningslokaler og auditorier. Til konferencer, pressemøder, produkt-præsentationer og messer er det altafgørende at bevare fokus på budskabet. Det skal ses og høres uden forstyrrende, tekniske problemer og med maksimal gennemslagskraft. Det er essentielt for ethvert kursus, møde eller konference, at der er en sikkerhed for, at de tekniske hjælpemidler fungerer 100 % og er enkle at betjene.

 

Eksempler på av-udstyr:
Audio-visuelt udstyr er en samlebetegnelse for mange typer udstyr. Eksempler på disse kan være: kopimaskiner, whiteboardtavler, magnettavler, flipover, tv, video, digital skiltning, in-store tv, informationssystemer til LCD-, plasmaskærme og meget mere.

 

Muligheder:
Hvad enten behovet er det enkle mødelokale, virksomhedens show-room, auditoriet til 300 personer eller det eksklusive VIP præsentationslokale er mulighederne for at integrere effektive kommunikationsværktøjer mere tilgængelige end nogensinde før. Mange muligheder er lig med mange valg, også når det gælder indretning af mødefaciliteter. Mange firmaer tilbyder en både kreativ og teknisk kompetence, som sikrer den bedste løsning fra idéplan til endelig installation. Det vil sige audio-visuelle systemløsninger tilpasset kundens personlige behov.

 

Installering af av-udstyr:   
Når en kunde har fastlagt sin ønskede AV-løsning, overtager projektafdelingen typisk implementeringen af installationen. Projektet vil herefter overdrages til en af afdelingens projektledere, som forestår selve projekteringen. Ofte har den pågældende projektleder allerede deltaget i det indledende tilbudsforløb. Detaljer afklares mellem kunden, arkitekten og el-ingeniøren. Herefter aftales blokdiagrammer, kabeltrækstegninger, detailtegninger osv. Disse tegnes efter installationen er færdig og afleveres til kunden for endelig bekræftelse.

 

Professionel vejledning:
Det er en fordel at lade AV-installationerne udføres af en specialuddannet elektriker. Denne kan typisk tilbyde at installere de tilhørende el-installationer i forbindelse med AV-udstyret, hvis det ønskes. Med professionel vejledning sikres det, at installationerne er teknisk pænt set fra bagsiden - og at det er servicevenligt. Elektrikeren har desuden indarbejdede procedurer for kvalitetssikring, eksempelvis installeres alle kabler med tydelig kabelnummerering, og de testes forskriftsmæssigt inden tilslutning til udstyret. Indregulering og idriftsættelse samt en grundig brugerinstruktion er afgørende for en velfungerende AV-installation.